Et Meetingpoint der swinger
KING SIZE BIG BAND er et af Danmarks ældste bigbands med mere end 45-års historie. Orkesteret holder i dag til i Rudersdal kommune nord for København.
Bandet har igennem årene opbygget et stort og unikt nodearkiv og repertoiret spænder bredt fra traditionel swingmusik til helt ny musik med mere sofistikerede klange og rytmer. Musikken tilpasses altid til lejligheden og bigbandet leverer swingende dansemusik til et bryllup eller en fødselsdag eller giver koncerter hvor guldet fra arkivet findes frem. Musikken kan være fra Count Basies og Duke Ellingtons swingende univers eller fra senere stilskabende komponister som Thad Jones, Bob Brookmeyer og Oliver Nelson. Orkesteret har en meget høj standard og har vundet titlen af danmarksmester i bigband flere gange. Orkesteret har en række fremragende solister og for den musikalske ledelse står den erfarne saxofonist og dirigent Thomas Stolting
KING SIZE BIG BAND har igennem årene samarbejdet med en række fremtrædende musikere som bl.a. Jesper Thilo, Etta Cameron, Ole Kock Hansen, Jens Søndergaard, Christian Jørgensen, Ann Farholt, Tomas Frank, Lars Møller, Andy Sheppard, Nils Landgren, Gerard Presencer, og Katrine Madsen. Orkesteret er en tilbagevendende begivenhed på Copenhagen Jazzfestival.
Er du sikker på, du vil slette dette indlæg?