Forside Nyhedsrubrikken Mini-workshop: Verdens hårdeste cykelløb

Mini-workshop: Verdens hårdeste cykelløb

Skrevet af Jesper Winther Andersen - 2017-10-09 06:59:00

Mini-wokshop: Verdens hårdeste cykelløb

Vi er 4 kvinder, der som det første nordiske kvindestafethold - Team Valkyrie - deltager i verdens hårdeste cykelløb Race Across America i juni 2018.

Vi kører for at støtte Red Barnets kamp for pigers rettigheder og muligheder i Danmark og resten af verden.

På 9 døgn tilbagelægger vi 5.000 km og53.000 højdemeter på cykel. Vi skal køre gennem 4 tidszoner, og temperaturen svinger fra frost på bjergtoppene til 45-50 grader i ørkenen.

Vi 4 ryttere har et serviceteam med os på 10 personer med bl.a. teamchef, cykelmekaniker, sygeplejerske, massør, kok , filmfotograf og chauffører til følgebiler og autocamper.

Kom og hør om, hvad der kræver at stable sådan et stort projekt på benene, hvad vores motivation og udfordringer er – og hvorfor vi har brug for sponsorer til at støtte os, så vi kan støtte Red Barnet.

Hvem er vi?

•Heidi Kristoffersen, 55 år. Project Director, pilates og TRX instruktør.

•Monica Neesgaard, 51 år. Selvstændig ledelseskonsulent, High Performance coach og spinning instruktør.

•Helle Witten Nygård, 49 år. Selvstændig behandler, personlig træner, kostvejleder og coach.

•Didi Dalsten, 41 år. Sygeplejerske, pædagog, massør og akupunktør.

(Foto: Jette Schrum, www.jetteschrum.dk)

Er du sikker på, du vil slette dette indlæg?